Historien bag Bilkosmetologen

Bilkosmetologen blev startet tilbage i 2006 af Erik Hoberg Andersen.

Efter i flere år at have puslet om både egne, familiemedlemmers og venners biler, valgte Erik at lave et firma, hvor han kunne arbejde med sin store hobby: at vedligeholde biler kosmetisk.

I begyndelsen udførte han arbejdet på sin hjemmeadresse, samtidig med at han passede et andet arbejde ved siden af.

Efterhånden steg antallet af biler og dermed omsætningen. Den 1. december 2009 blev firmaet momsregistreret, da grænsen for momsfrihed var nået.

Firmaet holdt dog stadig til i Eriks egen garage, og han havde stadig arbejde ved siden af.

I 2011 gik Erik på fuldtid, opsagde sit gamle arbejde og satsede udelukkende på Bilkosmetologen.

Behov for mere plads

Firmaet begyndte at få større kunder i forretningen, som eksempelvis forskellige bilforhandlere, og det medførte, at garagen blev for lille, og det blev nødvendigt at finde et værksted ude i byen.

I første omgang flyttede firmaet til Virkevangen i Assentoft, da det var her, den største kunde havde sin forretning.

Senere flyttede Bilkosmetologen sammen med denne kunde på en ny adresse på Messingvej i Randers, hvilket gjorde det nemmere at hente biler til værkstedet fra bilforhandlerne i Randers, i stedet for, som hidtil, at køre ind til dem og lave bilerne.

I årene 2012 og 2013 to Erik nogle kurser på Aalborg Auto Tech for at lære mere om pleje og vedligeholdelse af lakken på biler.

I 2014 var Bilkosmetologen vokset så meget, at det blev nødvendigt med mere hjælp på værkstedet.

Erik kunne simpelt hen ikke løbe hurtigere, så i foråret 2015 blev Maria blev ansat.

I 2016 blev værkstedet på Messingvej for lille, og Bilkosmetologen flyttede til Ribevej 18, hvor firmaet har til huse i dag.

I 2016 blev Jesper ansat, og siden er det gået stærkt. I dag tæller firmaet 4 fuldtidsansatte, 2 i flexjob, en studerende i eftermiddagsjob og en skoleelev som fejedreng.

I 2016 blev Bilkosmetologen officielt DITEC-center, og i 2017 begyndte firmaet at investere i HBC systemer. Det betyder, at de i dag kan reparere skader på bilers interiør og reparere buler i campingvogne.