High-end behandlinger hos Bilkosmetologen

Hos Bilkosmetologen tilbyder vi high-end behandlinger til kræsne kunder, der kører i et premium bilmærke. Eller kunder der kære sig ekstra meget om deres bil.

Eksempler på premium bilmærker kunne være:

  • Rolls-Royce
  • Bentley
  • Aston Martin
  • Maserati
  • Lamborghini
  • Porsche
  • Ferrari
  • Lexus
  • Jaguar

Indvendig behandling, udvendig behandling eller begge dele

Ved en high-end behandling kan du vælge mellem tre forskellige behandlinger: indvendig, udvendig eller begge del.

Vælger du begge dele får du en “Totalpakke”

Behandlingstiden for både ind- og udvendig behandling er: 48 timer.

Prisen for en ”Totalpakke” – både ind- og udvendigt: 9.655,00 kr.

I prisen er inkluderet transport mellem kunden og vores værksted – indenfor en radius af 100 kilometer.

Udover 100 kilometer betales en timepris på 500,00 kr.

Alle vores priser er inklusive 25% moms.

Udover almindelig klargøring har vi selvfølgelig også nogle gode samarbejdspartnere, så vi kan tilbyde:

  • Undervognsbehandling
  • Autolakering
  • Opretning af buler i bilen
  • Udskiftning af ruder, samt reparation af stenslag

Læs mere om vores high-end behandlinger herunder. Eller kontakt os hvis du ønsker at høre nærmere omkring, hvad vi kan gøre for din bil.

Udvendig behandling

Den udvendige vask og aftørring foretages med en specialsæbe til afvoksning og en slibning med ”polérler”, som fjerner alt hvad der måtte være af industrinedfald og flyverust. Herefter anvendes en speciel tjærefjerner, der binder til lakken, så den kan nå at opløse tjærerester, før de fjernes med en klud.

Herefter bedømmes lakken med UV-lys, som fremhæver selv de mindste lakfejl, hvilket sætter os i stand til at finde den rette metode til polering af lakken. Når denne bedømmelse er gjort, afrenses lakken med et groft slibe/poleremiddel, hvorefter vi anvender et finere og finere slibe/poleremiddel, indtil vi rammer det middel som næsten ikke polerer, men derimod giver en dyb glans, og fjerner hvad vi måtte have lavet af svirvelmærker (mærker efter poleremaskinen).

Mens lakken køler ned, bedømmes resultatet igen med UV-lampen, og eventuelle ”helligdage” udbedres. Når vi er tilfredse med poleringen (og vi er ret kritiske) renses lakken med en afrensevæske, som fjerner alle rester af poleremiddel.

Herefter behandles bilen med Sonax CC36, der er en 2-komponent keramisk coating.

Derved kan vi give 36 måneders glansgaranti på lakbehandlingen.

Behandlingstid: 36 timer.

Prisen for den udvendige behandling alene: 7.425,00 kr.

Indvendig behandling

Med en grov-støvsuger giver vi bilen den helt store tur, hvorefter alle kanter og hulrum blæses med trykluft, for at fjerne løst snavs. Herefter støvsuges bilen igen.

På dørsider og instrumentbordet afvaskes alt plast og vinyl med sæbevand. Læder renses med en specialsæbe til læder. Plast og vinyl behandles med et plejemiddel, der også virker antistatisk, så snavs og støv ikke så let sætter sig igen. Læder behandles med læderfedt.

Stofsæder renses med tæpperenser monteret med mundstykker til biler, og når de er tørret, imprægneres de, så de bliver mere modstandsdygtige over for snavs.

Lædersæder afrenses med specialsæben, hvorefter de behandles med læderfedt – siddefladerne får to gange for at gøre dem mere modstandsdygtige overfor slid og solafblegning.

Herefter pudses ruderne og mens vi bakker ud af bilen, får den sin sidste støvsugning.

Behandlingstid: 15 timer.

Prisen for den indvendige behandling alene: 2.860,00 kr.